About the artist and the artwork - Om billedkunstneren og hans værker - Jakob Ingvorsen Artwork

Go to content

Main menu:

About the artist and the artwork - Om billedkunstneren og hans værker

fine art painter studio painting creative copenhagen kunstner kunst
 
 
Jakob Ingvorsen (f. 1983) er en dansk billedkunstner, som lever og arbejder i København

I 2007 blev han uddannet som illustrator ved University of The Arts London, og har siden da illustreret for bl.a. magasiner og bøger. Derudover har han arbejdet med malerier - hvilke er blevet udstillet i København og London. Ved siden af dette har han undervist i tegning og givet foredrag ved Pecha Kucha på Dansk Arkitektur Center.

Gennem billedkunsten udtrykker han sine tanker om kulturelle fænomener, såsom selviscenesættelse, menneskets stræben efter lykke, massemediers individ eksponering og idealerne i de vestlige samfund. Hans visuelle udtryk er et mix mellem klassiske maleteknikker, pop art, moderne urban inspiration og tegneserie kunst - dog bevæger udtrykket sig hele tiden i nye retninger. Ofte fremstår det dog energisk, ekspressionistisk og følelsesladet - men samtidig fint og detaljeret. I hvert enkelt maleri gemmer der sig små fortællinger - der prøver at beskrive dele af tilværelsen. Billedkunsten reflekterer den tid vi lever i. Desuden maler Jakob på tværs af flere male medier - olie maleri, akryl maleri og graffitti. 

Læs dybdegående interview med kunstneren her

-----------------------------------------------------------------------------------

Jakob Ingvorsen (B. 1983) is a danish fine artist living and working in Copenhagen, Denmark

In 2007 he graduated as an illustrator from University of The Arts London and since then he has been illustrating for magazines and books. Furthermore he has been working with paintings - which have been exhibited in Copenhagen and London. Besides that he has been teaching in arts and crafts and given a lecture at The Danish Centre for Architecture.

Through drawings and oil paintings he expresses his thoughts on cultural phenomenons, such as glorification of individuals, the strive/struggle for happiness and ideals in western society. His visual expression is a mix of urban inspiration, pop art and classical painting techniques. With traditional painting methods in mind he recreates the pictorial language of the streets on canvas and his work is an ongoing investigation of the development within that visual world. Behind the style small stories are revealed - which reflects our culture, as art do. Jakob creates artwork with various medias - oil painting, acrylic painting and graffitti.  

-----------------------------------------------------------------------------------

Uddrag af interview med online galleriet 'Maleribasen'

Læs det fulde interview hér

Ung talentfuld kunstner med en masse på hjerte
Publiceret d. 11-07-2016

Ung talentfuld samtidskunstner skildrer virkeligheden og tiden gennem farverige blandede kunstgenrer

Mød Jakob Ingvorsen, en af de talentfulde samtidskunstnere, som maler og mikser vestens rå virkelighed og de dilemmaer som vi står overfor i dagens Europa.
Hans skitsebog blev revet itu foran hele klassen, lærerne på illustrations uddannelsen i London gav ham negativ kritik og et prædikat som en elev i risikozonen for at dumpe. Men det stoppede ham ikke og han fortsatte sin kunst og sin egen agenda. Vi tager en snak med Jakob Ingvorsen, som til dagligt arbejder pædagog, men som har et malerisk talent og et gåpåmod som er de færreste forundt.

- I 2003 gik jeg på Teknisk Skole som mediegrafiker, tæt på Blågårds Plads lige i hjertet af København. Den ret kendte danske graffitimaler, KEGR, havde skrevet på taget overfor skolen, og streetart kunstneren HuskMitNavn, var på alles læber i det kreative miljø omkring skolen. Jeg blev meget bidt og fascineret af de udtryk gadekunsten skabte, og fik lyst til at tegne og male mere end det mediegrafiker-uddannelsen bød på.
-Da opdagede jeg, ved et tilfælde, at de engelske kunstskoler havde mere specialiserede studieretninger, og at man kunne tage en bachelor som illustrator i London. Jeg ansøgte, og kom heldigvis ind! Uddannelsen lærte mig så ikke at tegne, mærkeligt nok, men introducerede eleverne til den kreative proces og tilskyndede til at arbejde selvstændigt og innovativt. Det var dog ingen dans på roser for mig – jeg prøvede bl.a. at få revet min skitsebog i stykker foran alle i klassen, og var én af de fem elever, som lærerne mente var i højrisikozonen for at dumpe studiet. Jeg klarede mig dog igennem, med en relativt dårlig eksamenskarakter, og derfor er det nok også lidt pudsigt at jeg er en af de få elever fra dengang, der stadig arbejder seriøst kreativt i dag. Mange faldt fra efterfølgende - det er som udgangspunkt et 'brødløst' fag


Du har arbejdet som illustrator for forskellige bøger og magasiner. Hvordan fik du disse jobs ?
- Efter min uddannelse lavede jeg som det første en hjemmeside, og det er i store træk den, der har givet mig opgaver. Det er vigtigt at folk kan finde dig. Andre projekter har jeg enten selv stået for, fået gennem netværk eller arbejdet gratis for.


Hvordan takler du eventuelle begrænsninger i "bread & butter" opgaver ? Er det nødvendigt for kunstnere som dig sommetider at kunne give afkald på kreativitet og følge en dikteret linie eller manual ?
- I dag laver jeg kun min egen kunst og til tider kommisions opgaver, som jeg ofte har forespørgsler på. For at være ærlig har jeg ikke noget imod at male et bestilt portræt f.eks. Jeg opstiller nogle retningslinier for arbejdet, og er kunden indforstået med dem, er det fint. De kan bestemme enkelte farver og motiv, og så fortæller jeg dem at jeg maler dem i min stil derfra. Det accepterer folk, de kan jo se ca. på mine foregående værker hvordan jeg gør det. Det er mit krav, og det kan ikke blive anderledes. Med den tilgang jeg har til maleriet, maler jeg som en jazz-musikker spiller.
- Jeg leger og jammer mig gennem motivet, med den levende oliemaling, og korrigerer det efter min egen intuition. Hvordan skulle jeg kunne se maleriet gennem en anden mands øjne? Det kan man ikke. De betaler mig for at lave det, og ikke en anden. Jeg har egentlig ikke noget imod bestillingsarbejder – Rembrandt gjorde det. Olafor Eliasson har også lavet mange kommisionsopgaver. John Kørner... you name them! Jeg kan sagtens finde det interessant at lave et bestilt portræt - jeg elsker at studere ting med øjnene og gengive dem.


Jakob Ingvorsens udtryk kommer fra samme sted – tegning. Som illustrator arbejder han grundlæggende udfra pennen og bygger derefter videre med olie og farver, måske er det den kombination der giver hans motiver et specielle og moderne udtryk.


Ser du en styrke i at mikse og blande forskellige kunstformer som illustration, maleri og tegning ?
- Ja det kan da godt give et spændende udtryk. Men alle mine udtryk kommer samme sted fra. Fra tegning. Om man så maler med oliemaling eller bruger en blyant – det er stadig formgivning.


Kunsten bruges som redskab til kritik


Kunstnere og malere har gennem hele verdenshistorien fortalt en historie, Jakob Ingvorsen er ingen undtagelse. Dagligdagen skildres og flere værker fokuserer på hele selviscenesættelses kulturen, som i vores tid florerer gennem realityshows, tv serier og konstant eksponering af reklame og idealer.


Skal dine billeder ses som en kreativ kritik af den vestlige verdens decandance, overforbrug og konstante eksponering af reklame, og har du en politisk agenda generelt i din kunst ?


- Ja mine første billeder er en spejling af selviscenesættelses kulturen, som jeg synes er meget presserende i disse dage. Jeg prøver ikke at vise kritikken i min kunst, jeg prøvet vise dilemmaet. Folk må selv tage stilling, på baggrund af kunsten.
- Mit nyeste billede 'New Settlers' viser dette. Det forstiller en masse krager der kommer flyvende for at bygge rede. De er et symbol på flygtningekrisen, og viser hvorledes en masse mennesker kommer til vores land. Jeg fortæller ikke i billedet om jeg synes det er godt eller skidt. Jeg viser kendsgerningerne og ikke andet. Det faktum at der kommer flygtninge til vores land, at de slår sig ned og skaber sig et nyt liv hér, og derved ændrer de det eksisterende Danmark, og vi får en ny virkelighed. Jeg tager i maleriet ikke stilling – det er rå fakta. Fordi jeg viser verdenen omkring os i min kunst, er der også politik i billederne ja.


Hvis du har en politisk agenda i din kunst, hvad er så målet med denne agenda ?
- Jeg har ikke som sådan en politisk agenda, mine billeder forsøger at vise samtiden – sådan rimelig neutralt. De skal beskrive en slags 'zeitgeist' – tidsånd, i vores kultur.


Kunstnere har generelt altid haft en politisk holdning, og medierne har tit præsenteret denne - hvorfor tror du at det er så vigtigt for kunstnere at komme med politiske statements ?


- Det er nok en form for identitetsdannelse hos dem selv de udtrykker. De er en gruppe i samfundet, som, hvis man generaliserer, har nogle politisk fællestræk, ligesom så mange andre grupper. Men det er da spændende – jeg elsker politisk kunst! Jeg synes da også det er lidt utroligt hvad kunsten reelt set kan som medie, når man ser hvorledes kunst og politik kan virke sammen. Se bare på både Banksy og Dan Park f.eks. Kunst kan være magtfuldt – det er jo den gamle historie om pennen eller sværdet...!
Idealer, kommercielle gennembrud og sociale medier
Mener du at idealer kan skade mennesker, eller kan det være sundt og inspirerende at forfølge idealer ?
- Alle mennesker bør da følge deres idealer, drømme og håb!!! Så afgjort. Jeg mener bare, det er sundt at reflektere over hvilke idealer man følger, inden man går i gang.


Hvad mener du at man som kunstner kan gøre for at skabe et kommercielt gennembrud ?
- Først og fremmest ved jeg det ikke, skal jeg nævne. Jeg tror man skal så bredt ud, som overhovedet muligt. Man skal satse på at få sine ting vist, og komme ud over stepperne. Dermed ikke sagt, man skal sælge alt vildt billigt – jeg tror først og fremmest man skal have det vist til så mange mennesker som muligt. Resten vil komme derfra. Man skal gøre det sjoveste man ved, indtil man bliver så god til det, at man får en helt speciel tro på sine egne ting - og så handler det om at komme ud. Personligt har jeg brugt 10 år på at skabe mine ting på min måde, og så har jeg ikke medregnet at jeg faktisk tegnede rigtig meget som barn og ung. Man skal have tålmodighed.


Kan din egen eventuelle selviscenesættelse som kunstner være bidragende til øget salg af dine værker ?
- Ja folk er nok meget interesseret i mennesket bag værket. Men personligt har jeg ikke lyst til det. Mine billeder skal tale for sig selv. Jeg elsker at lege, og vil gerne lege hele tiden. Når jeg har lært noget bliver jeg lynhurtigt træt af det, og vil lære noget nyt. Det er derfor jeg elsker billedkunsten - det er en uendelig legeplads. Og der vil jeg gerne bruge min tid hver dag – og det kan man kun hvis man tjener penge på det. For mig er salg af kunst et nødvendigt onde. Jeg er heller ikke interesseret i at være kendt. Havde jeg penge nok, gav jeg min kunst væk.


Hvilke moderne kunstnere beundrer du for deres værker og hvorfor denne beundring ?
- Uha der er mange. John Kørner, Conor Harringtion, Ian Francis, Ghenie, Jenny Saville, Andreas Golder, Cecily Brown – for lige at nævne et par stykker!


Her til sidst - kunne du forestille dig at male skove, søer og natur - motiver uden mennesker og følelser ?
- Egentlig ikke – men man ved aldrig. Jeg har det med at ende med at elske ting, jeg engang har forkastet. Jeg er i øjeblikket ved at blive mere og mere fascineret af bylandskaber. Sådan er det jo, man maler ting der omgiver én.

-----------------------------------------------------------------------------------

 
Back to content | Back to main menu